Knudshoved historie

5_star

Området ved Knudshoved er mest kendt for færgesejlads i perioden 1957 - 1998, hvor den sidste bilfærge afsejlede sent om aftenen den 14. Juni 1998 med retning mod Sjælland. Før anlægget ved Knudshoved blev taget i brug i 1957 blev ruten Nyborg-Korsør anvendt mellem landsdelene.

Allerede helt tilbage omkring 1750 blev der etableret et fyr ved Knudshoved - et fyr der senere er både ombygget og flyttet som årene er gået. Det nuværende fyr er fra 1948, er 12 meter højt og blev i 2001 registreret på positionen 55°17.41N - 10°51.09Ø.

DSB's beredskab med isbådssejllads ophørte i 1937 og de renoverede bygninger fra den tid benyttes i dag som kursuscenter.

Færgesejlads mellem Knudshoved og Halskov fra 1957 og frem omfatter bl.a. færgerne

  • M/F Knudshoved 1961 -1997
  • M/F Halskov 1957 - 1989
  • M/F Arveprins Knud 1963 - 14. Juni 1998
  • M/F Kronprins Frederik 1981 - 1997 M/F
  • Kong Frederik IX 1970 - 1996 (periodisk)
  • M/F Prinsesse Benedicte 1959 - 1961 (reservefærge)
  • M/F Dronning Ingrid 1957 - 1997
historie1 historie2

 

Er du til mere historie så læs videre på f.eks. www.kwmosgaard.dk eller www.faergelejet.dk

Målsætning

Projektet for det store areal ved Knudshoved er at etablere en sammenhængende løsning for at skabe et rekreativt område, der sætter fokus på sejlads i et moderne sejler miljø med respekt for naturen og den historiske arv, der indgår på området.

Der lægges vægt på at arkitekturen på land, tilhørende pladser, de åbne arealer og adgangen til lystbåde i havnebassinet skaber en fornyet struktur på området og derigennem opnår den sammenhængende løsning for både brugere og besøgende.

Landarealet planeres og genbeplantes ligesom  de store molehoveder bliver reduceret i sin højde for at skabe øget udsyn uanset hvor på arealet man befinder sig. Dette vil skabe en mere naturlig overgang mellem tilkørselsvejen, de åbne arealer på området og adgangen til vandet.

HAVNESTATUS

Vi afventer myndigheds-behandlingen, der forventes afsluttet 2011.

Nautus Nautus Nautus Nautus Nautus

A/S Knudshoved Havn

Vesterboulevard 31
8920 Randers NV

Tlf. 30 86 15 35

INFO !

Har du problemer med at se dokumenterne (PDF-filer), kan hente Acrobat Reader gratis her